Persondatapolitik
Disclaimer and Privacy Statement
Vi er den dataansvarlige – sådan kontakter du os
Sekretariatet for Ankenævnet for Feriehusudlejning er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har registreret.
Vores kontaktoplysninger er:
Ankenævnet for Feriehusudlejning
Vandkunsten 3, 3. sal
1467 København K
Telefon +45 20 36 22 44
Mail: info@ankenaevnferiehus.dk
Personoplysninger og behandlingsaktiviteter
*Som dataansvarlig behandler vi personoplysninger som navn, adresse, telefonnummer og mailadresse og bankoplysninger ifm. følgende aktiviteter:
- Besøg på hjemmesiden www.ankenaevnferiehus.dk
- Kontakt til Ankenævnet for Feriehusudlejning
- Behandling af klagesager.
Formålet med at indsamle og behandle oplysningerne er at kunne behandle klagesagen, herunder at kunne advisere det indklagede bureau om, at der er rejst en sag, og hvilken kunde der er tale om.
Hjemmel til behandlingen er persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, da Ankenævnet for Feriehusudlejning er oprettet i medfør af forbrugerklageloven.
Bankoplysninger opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven §12.
Besøg på hjemmeside www.fbnet.dk
Vi anvender cookies, for at hjemmesiden kan fungere. Cookies registrerer en brugers hjemmesideadfærd hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan en cookie ved næste hjemmesidebesøg give en server besked om, hvem brugeren er.
Du vælger selv, hvilke cookies du vil give samtykke til, når du besøger vores hjemmeside. Du bør være opmærksom på, at der kan være funktionalitet, der ikke virker, hvis du har afvist hjemmesidens cookies.
Hjemmel til at behandle cookieoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a (samtykke).
Udover cookies, der kræver brugerens samtykke, behandler vi nødvendige cookies. Det er tekniske cookies, der får hjemmesiden til at fungere.
Du kan læse mere om cookies på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.
Kontakt til Ankenævnet for Feriehusudlejning
Hvis du kontakter Ankenævnet for Feriehusudlejning via mail behandler vi personoplysninger som navn, mail og telefonnummer, for at vi kan behandle henvendelsen.
Hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f (legitim interesse).
Henvendelser på mail slettes inden for et år, i de tilfælde hvor henvendelsen ikke udvikler sig til oprettelse af en klagesag.
Behandling af klagesager
For at kunne behandle en evt. klage behandler Ankenævnet for Feriehusudlejning personoplysninger som navn, adresse, mail og telefonnummer.
Formålet er at kunne behandle klagen og kunne kontakte klager om sagens proces og udfald i Ankenævnet for Feriehusudlejning.
Personoplysningerne bliver behandlet af Ankenævnet og delt via mail med medlemmerne af ankenævnet (Forbrugerrådet Tænk, Feriehusudlejernes Brancheforening, Ankenævnets formand og Ankenævnets sekretariatet) samt det indklagede udlejningsbureau. Alle parter er dataansvarlige og skal overholde persondataforordningen.
Hjemmel til Ankenævnets behandling af personoplysningerne er persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Videregivelse af personoplysninger
Personoplysninger bliver ikke videregivet til tredjelande.Vi benytter kun databehandlere i EU/EØS, eller som opbevarer data i EU/EØS.
Efter anmodning fra revisor deler vi i nogle sager klagers navn med revisor, der her også optræder som dataansvarlig.
Hjemmel til denne behandling er persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).
Dine rettigheder
Du har rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os, så vi kan hjælpe dig.
Vores kontaktoplysninger er:
Ankenævnet for Feriehusudlejning
Vandkunsten 3, 3. sal
1467 København K
Telefon +45 20 36 22 44
CVR-nr.: 91877651
Mail: info@ankenaevnferiehus.dk
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Ankenævnet afgør i tvivlstilfælde, hvorvidt en oplysning kan anses for at være ”urigtig”, men du har under alle omstændigheder ret til at få tilføjet, at du bestrider en oplysnings rigtighed.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræder.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Dine klagemuligheder
Du kan indgive klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på og de afgørelser om oplysningerne, vi træffer i forbindelse hermed. Du kan læse mere om de registreredes rettigheder og finde Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Dokumentoplysning
Dette er 1 version af persondatapolitikken for Ankenævnet for Feriehusudlejning, juni 2024.